Forside > Skulderklap

Skulderklap

Økokød udlodder hvert år 5000 kr. til en person eller familie som i årets løb har arbejdet målrettet for synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat, blandt de indstillede, og overrække prisen, ved foreningens årlige sommerudflugt.

Indstillinger sendes pr. mail. til: frodeflyvbjerg@hotmail.com
eller pr. brev: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Modtagere af Økokøds skulderklap:

2018 - Hanne og Jens Nielsen, Ågården
Gennem 27 år har Hanne og Jens Nielsen profileret økologi på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, og det blev i 2018 påskønnet med med Økokøds skulderklap. Parret har i samarbejde med frivillige og leverandører fra bl.a. Aurion, Friland, Naturmælk og en gårdbutik udviklet et velfungerende koncept, som mange har glæde af. Senest har dyrskueaktiviteterne dannet udgangspunkt for at en forening, Økoteltet Sønderjylland, som skal drive aktiviteterne i fremtiden. Parret vil dog fortsat være en del af arrangementet og deler gerne deres erfaringer med folk som ønsker at etablere noget lignende andre steder i landet.

2017 - Bjarne Møller
Bjarne Møller modtog Økokøds skulderklap for sit mangeårige formandskab for Frllands bestyrelse. Han var i 1991 med til at stifte Friland, som han var formand frem til 2016. Igennem de mange år arbejdede han tæt sammen den tidligere skulderklap-modtager, Karsten Deibjerg, og har haft en stor del af æren for, at selskabet kom igennem kriser og udviklede sig til det succesrige selskab, det er i dag.

Bjarne Møller modtager skulderklap af Økokøds formand Frode Flyvbjerg.

2016 - Kjell Klemmensen
Kjell Klemmensen 
modtog hæderen og 5000 kr. som anerkendelse for sin mangeårige indsats 
for Økokød og Frilands økologiske leverandører. Kjell Klemmensen blev kødkvægsproducent i 1990 og lagde om til økologi i 1995. I en årrække var han formand for Økokød og medlem af Frilands bestyrelse. Under forhandlingerne om salget af Friland i 1999 gjorde han en stor indsats for at sikre økologernes interesser og fortsatte indflydelse i det nye datterselskab under Danish Crown.
Kjell Klemmensen (tv) modtog Økokøds skulderklanp af formand Frode Flyvbjerg Kristensen under sommerudflugten til Gl. Estrup d. 10. maj 2016

2015 - Barbara og Verner Sønderby, Øselund 
Parret har i løbet af få år taget springet fra konventionel slagtesvineproduktion til en alsidig økologisk produktion med malkegeder og herefordkvæg. Øselund har etableret eget gårdmejeri og gårdbutik. Gården har holdt flere succesrige åbent-gård-arrangementer og modtog i 2015 flere guldmedaljer for gedeoste under Nordisk Ostefestival.


Økokøds formand Frode Flyvbjerg (i midten) giver skulderklap til Barbara og Verner Sønderby.


2014 - Henrik Terkelsen

Kvægavleren Henrik Terkelsen modtog udmærkelsen i 2014 for sit mangeårige arbejde med at producere jersey-græskalve og derved skabe et kvalitetsprodukt af jersey-tyrekalve fra mælkeproduktionen. Arbejdet med græskalvene er gennemført sammen med Carsten Søgaard, som også er Glænøbo og økologisk landmand. Deres kalvekød blev i 2010/11 belønnet med Børsens Fødevarepris.



2013 - Karsten Deibjerg Kristensen

Frilands mangeårige direktør Karsten Deibjerg modtog i 2013 Økokøds skulderklap i forbindelse med, at han forlod sin stilling som direktør for Friland for at søge nye udfordringer.


2012 - Ingeborg og Per Tinghøj Jensen


Økokød